Scenario:
Ambassaderne er blevet angrebet under civile optøjer og en stor del
af ambassadernes personale er blevet såret. En stor gruppe af civile
har allerede forladt området med civile færger, men pga. urolighederne
er den civile transport indstillet. De resterende ca. 100 personer må
evakueres med hjælp fra en flådestyrke.
Øvelsen var en del af den store danske flådeøvelse DANEX 06, der ledes af Søværnets Taktiske Stab. Der var indsat fire fregatter fra NATO sammen med det danske støtteskib ESBERN SNARE, der bl.a. medbringer soldater fra Garderhusarregimentet. Der bliver oprettet en kommandostation på Søværnets Våbenkursus, der i scenariet var samlingssted, hvorfra personalet blev evakueret i gummibåde - ud til de ventende skibe ud for Gniben.
Deltagere:
NATO flådestyrken Standing NATO Response Force Maritime Group 1 (SNMG1),
der består af 4 fregatter fra USA, Canada, Holland og Tyskland.
Det danske Støtteskib ESBERN SNARE, med soldater fra Garderhusarregimentet.
Hjemmeværnet, der i øvelsen udgør den fjendtlige milits
i området.
100 figuranter, der i øvelsen spiller ambassadepersonale. Figuranterne
kom fra lokalområdet.
Forløb:
Natten imellem 9. og 10. september blev husarerne sat i land i Korsør
og blev kørt til Sj. Odde, hvor der blev oprettet en kommandostation.
Søndag morgen kl. 09:00 ankom NATO flådestyrken ved Gniben på
Sj. Odde, hvortil der blev evakueret. Frem til midt på eftermiddagen
blev figuranterne opsamlet inden evakueringen. Det skete med biler og helikoptere
fra Lumsås, Stenstrup, Ebbeløkke og Klint.
Alle figuranterne fin en sejltur og en rundvisning på krigsskibene - inden de blev bragt i land på havnen i havnebyen på Sj. Odde - sent søndag.